SPECIALISERET BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSER

Mild til svær grad

Første ledige tid slutningen af 2020  

Skriv sms på: 60 93 83 83 for venteliste

Fra forstyrret til fleksibelt forhold til mad, krop og vægt.


Empatisk, professionel og evidensbaseret behandling af spiseforstyrrelser, undervægt og overvægt.
Julie har en solid psykiatrisk erfaring og en opdateret viden om de forskellige effektfulde metoder til behandlingen af spiseforstyrrelser.
Hendes mange års deltagelse ved behandlingskonferencer med fysioterapeuter, socialrådgiver, overlæger, psykologer, psykiater og sygeplejersker har givet et unikt indblik i den tværfaglige behandling af spiseforstyrrelser.
Julie tilbyder individuel behandling af spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og overspisninger.


Skærmbillede 2017-08-12 kl. 16.40.03.png

Få hjælp hvis din hverdag er plaget af :

  • Forvirring omkring sundhed

  • Spise stop

  • Opdeling i tilladte og forbudte fødevarer

  • Mad stresser dig

  • Overspisning

  • Opkastning

  • Spisning på følelser

  • Konstante tanker om mad og krop

  • Overdrevet motion

  • Regnskab over mad og motion

  • Opdeling i sunde og usunde fødevarer

  • Yoyo-vægt

  • "Alt eller intet"-tænkning om mad

  • Utilfredshed med dit kostindtag

  • Utilfredshed med din krop

  • Forvirring omkring hvad der er fup eller fakta i sundhedsoplysningen


Julie har gennem de sidste 20 år været optaget af forskellige forstyrrede måder at spise på og har de seneste 13 år specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrelser og andre udfordringer med spisesituationen

Det seneste årti har Julie været fuldtidsansat i Region hovedstaden, klinik for spiseforstyrrelser, som behandler svære grader af spiseforstyrrelser.

Med sin baggrund som statsautoriseret klinisk diætist har Julie endvidere stor erfaring i forbindelse med ønsker om omlægning af kostvaner, op-ernæring/vægtøgning ved undervægt, varige vægttab ved overvægt og at genfinde glæden ved måltiderne.

Behandlingen består af klinisk ernæringsvejledning og støttende samtaler omkring følelser, tankemønstre og handlinger i forhold til mad, krop og vægt.


42-årige kvinde, 8 mdr. forløb. Anoreksi
Julie har hjulpet mig specielt med at håndtere mine anorektiske tanker. Hun har lært mig at se på mad som kroppens medicin og hver gang tankerne stikker af i den anorektiske retning, ser jeg Julie for mig på den anden side af bordet, hvor hun siger til mig, at jeg skal huske på, hvad der sker hvis man fodrer den ene fugl på taget, så kommer der en hel hær. Det vil sige hun har givet mig værktøjer, der skal hjælpe med at holde de spiseforstyrrende elementer væk. Hun har en utrættelig tålmodighed og har formodet at få mig tilbage på sporet med peptalk, hver gang jeg har været ved at smide håndklædet i ringen. Jeg er ikke i mål endnu, men rigtig godt på vej takket være Julie. Det har været en stor tryghed at vide, at jeg altid har kunnet ringe, skrive, sende billeder af mad i forhold til hvor meget og hvad jeg kunne spise i den enkelte situation. Hun svarer med det samme. Jeg har oplevet, at blive taget imod meget professionelt, selvom det kan være grænseoverskridende at skulle konsultere en diætist med en spiseforstyrrelse af anorektisk karakter, når man er rundet de 42 år.

August 2019

14-årige datter, 6 mdr. forløb. Anoreksi.
”Far til 14-årig pige med spiseforstyrrelse
Vores datter har været utroligt glad for Julie. Hun har altid været tryg ved samtalerne og har følt, at hun er blevet hørt.
Som forældre har vi tydeligt mærket, at Julie er yderst kompetent og vi er meget taknemmelige for den hjælp, som vores datter har fået.”

52-årige kvinde, 6 mdr. forløb. Anoreksi.
Jeg er i behandling hos Julie for en spiseforstyrrelse .
Havde inden jeg startede hos Julie, været i behandling i det offentlige i 2 1/2 år, og var så træt af ikke at kunne se en ende på min sygdom. Nu efter at have gået hos Julie i ca. 6 mdr , har jeg en tro på at jeg bliver rask. Julie giver mig tryghed og troen på at det nok skal lykkes, hun har noget over sig - Kan ikke forklare hvad det er, men noget der gør, at jeg bliver ved med at spise og holde fast . Kan kun sige godt om hende og vil du ud af en spiseforstyrrelse, så tøv ikke med at kontakte hende.
Marianne Ditlevsen

Mor og far til 14-årig pige været i 18 mdr. forløb. Anoreksi.
“Vi har været meget glade for Julies rolle som diætist, behandler og samtalepartner for vores datter, der har haft en spiseforstyrrelse. Julie har været empatisk, kompetent og en god støtte for både vores datter og os som forældre. Julie har været god til at se vores datter som den hun er som individ og de helt specifikke behov hun havde og ikke kun se hende som en “spiseforstyrret pige”.

Vores datter er kommet utroligt langt i sin proces ud af spiseforstyrrelsen - endda hurtigere end de fleste - og Julies indsigt i problematikken og enestående tilgang til hende har spillet en vigtig rolle.”

KH
L o u i s e K r a g e

59-årige mand vægttabsforløb. Overvægt.

Hej Julie
Jeg er rigtig glad for det resultatet vi har noget, rigtig god barsel
Hilsen Sten

Juli 2019
Mor til 22-årige pige med svær anoreksi. Intensivt forløb
Uanset hvordan fremtiden bliver for min datter, så har du gjort en kæmpe forskel. Dit arbejde har haft en stor betydning for, hvor langt hun er nået i dag og nu er det hendes beslutning hvad der skal ske fremover.- Tak for dit store arbejde med hende.

April 2019
41-årige kvinde overspisnings- og vægttabsforløb. BED

Jeg går i et forløb hos Julie, har været i gang i 1 1/2 år, som jeg har haft megen gavn af. Min startvægt 260 kg. Og nede på 212,5 kg. Jeg har fået afklaret min psykiske og fysiske problemer. 
Julie er lyttende, forstående og behagelig at tale med.
Hun har de varmeste anbefalinger fra mig. 
Julie har lavet specielle kostplaner til mig, da jeg havde mange præferencer til min mad. Meget kræsen og besværlig med valg af grøntsager. Har haft svært ved at indtage grønt og har fået det bedre med at indtage grønt med hjælp fra Julie
Afshan, 41 år, overvægt.”

Januar 2019
Far til 14-årig datter med anoreksi. Været i intensivt månedsforløb.
Kæreste Julie
Tak for den store indsats

December 2018:
Mor til 16.årig datter, som har været i intensivt årsforløb fra 2018 for svær anoreksi, bulimi og overspisning.
Jeg er taknemmelig for din indsats!! ,  uden denne var min datter ikke nået til hvor hun er nu. 

August 2018:
Mor til datter på 18 som er i behandling for anoreksi på 2.år:
”Vi kom til Julie efter knap 2 års behandling med psykolog og et kortere forløb med en anden diætist. Min datter ønskede selv at få en ny diætist, og vi blev anbefalet Julie.
Vi blev mødt af en kapacitet, der udover sin store faglige viden også besidder en indgående menneskelig indlevelse, som på dette tidspunkt var utrolig vigtigt for min datter.
Konsultationerne varer 1 time, og tager i den grad udgangspunkt i netop min datters situation og behov, og dette i en grad, som jeg ikke troede fandtes. Der gøres alt for at imødekomme min datters ønsker om mad, men samtidig bliver der ugentlig samlet op på resultaterne, og med en fasthed, som gør det svært at “slingre” og falde ud af forløbet.
Julie tilbyder derudover også en “døgnservice” hvor man i situation, hvor man f.eks er til en fest, og ikke kan følge den foreskrevne diæt, kan sms spørgsmål og fotos af maden. På ferier, hvor konsultationer ikke er mulige, tilbyder Julie telefon-konsultationer med samtale om hjemmevejning/forløbet, så der ikke pludselig bliver tabt tid og resultater.
Julies sødme kombineret med hendes faglige viden og skarpe blik og engagement her været en direkte kanal ind til min datter, som efter få måneder rent faktisk kom op på den vægt hun skulle - og er blevet der. ”

I forbindelse med behandling af min bulimi har jeg af to omgange haft forløb hos Julie. Julie er et skønt og varmt menneske, hvor man som klient føler sig set og anerkendt. Efter en del år med bulimi havde jeg, da jeg startede hos Julie, et kompliceret og meget skamfuldt forhold til mad. Noget af det vigtigste, som jeg har taget med mig fra Julies behandling, er glæden ved mad. Jeg lærte, at mad ikke er en fjende, men tværtimod noget, man kan nyde både at tilberede og spise. Jeg lærte at bruge mine sanser, og begyndte at opleve mad og spisning på en helt ny og positiv måde. Julie skaber en god balance mellem at være personlig og professionel, så man føler sig både anerkendt og udfordret. Hun har mine varmeste anbefalinger.
— Hannah, Bulimi
Jeg har så længe jeg kan huske aldrig været tilfreds med min krop og aldrig haft succes med diverse slankekurer. Julie giver mig den profesionelle hjælp jeg mangler til at ændre mine rutiner til noget som både er sundt for min krop, mit selvbillede og som giver mig en følelse af ikke at være på kur. Jeg har på kort sigt opnået fantastiske resultater. Julie har en god forståelse for min hverdag og giver mig en ro og tryghed til at min mål nok skal lykkes. Denne livsstilsændring er klart den bedste investering jeg har gjort på mig selv
— Louise, Vægttabsønske
Fra første gang vi var hos dig, Julie, følte vi os trygge og i professionelle hænder.
Min datter fik meget hurtigt tillid til dig, da det var tydeligt, at du tog hende dybt alvorligt.

Der var klare fremskridt meget hurtigt og vi afsluttede forløbet med en god tro på fremtiden.
— Gitte, Pårørende til spiseforstyrret, anoreksi
Jeg kontaktede Julie fordi jeg gerne ville tabe mig nogle kg og samtidig ville jeg gerne lære at holde vægten, uden at sulte mig halvt ihjel, og skulle afstå fra alt det ”sjove”!
Julie har fået mig til at forstå hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan spise, uden at det behøver at gøre rigtig ondt.
Jeg spiser mig mæt hver dag, men måltiderne er skruet sammen på en lidt anden måde end de plejer. Hvis jeg synes der går for meget kål og skyer i den, finder jeg bare nogle alternativer inden for samme kategori.
Julie og jeg taler i telefon hver 8. – 14. dag. Vægten bliver kontrolleret og vi har en snak om hvad jeg spiser, motion, hvad jeg kan lide og ikke lide og hvad jeg lige gør til fester med herlig mad, vin og ikke mindst desserter!!
Det går langsomt men sikkert den rigtige vej.
Julie sidder altid på min skulder, og driller kærligt hvis jeg har fingrene i kagekassen.
”Du må da gerne spise en kage, bare det ikke er hver dag”!
— Marianne, Vægttab og vægtvedligehold


Du kan få tilskud til diætistkonsultationer 250 kr. pr. time max. 1000 kr. i tilskud pr. år.

Du kan få tilskud til diætistkonsultationer 250 kr. pr. time max. 1000 kr. i tilskud pr. år.